Forside
|
 Ugens artikel  Genforeningen i 1920 betegner Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15. juni 1920. I første halvdel af 1800-tallet var der opstået en strid om, hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk. Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Ved Pragfreden blev der indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen, hvilket Preussen dog ophævede i 1879. Derefter var der umiddelbart intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold. Ved Optant-konventionen i 1907 anerkendte Danmark endelig dette forhold. I oktober 1918 var Tysklands militære nederlag i 1. verdenskrig en realitet. Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. De tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. En international kommission, Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig (CIS), bestående af medlemmer fra Frankrig, England, Norge og Sverige overtog administrationen, og franske tropper besatte området. Den internationale kommission planlagde og gennemførte afstemningerne i de to zoner. Resultatet af afstemningerne gav, at zone et (Nordslesvig) fik et klart dansk flertal, mens zone to (Mellemslesvig) fik et klart tysk flertal. Derpå underskrev de to lande aftale om genforeningen af Nordslesvig til Danmark, og området blev officielt dansk 15. juni samme år. Kong Christian 10. red derpå over den gamle grænse som symbol på genforeningen 10. juli. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Folkekrosstoget var ein del av det første krosstoget og varte om lag seks månader frå april til oktober 1096. Det vert òg kalla «Bondekrosstoget» eller «Fattigmannskrosstoget». Det vart leia av Walter Sans-Avoir og Peter Eremitt. Hæren deira leid eit stort nederlag for seldsjukkstyrkane til Kilij Arslan. Pave Urban II planla at krosstoget skulle legge i veg 15. august 1096, men månader før dette slo store styrkar av bønder og smålåtne riddarar seg uventa saman og sette avgarde mot Jerusalem på eiga hand. Bøndene hadde vorte råka av tørke, svolt og pest i fleire år før 1096, og for enkelte var dette sett på som eit høve til å forlate all denne lidinga. Det som oppeldna bøndene var mellom anna fleire astronomiske fenomen som skjedde frå starten av 1095, mellom anna meteorregn, nordlys, ein måneformørking og ein komet. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Danmarks EU-formandskab • Gazakrigen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 8. oktober: Nationaldag i Kroatien .jpg)
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
_04.jpg)
